Når livet tager tid

I denne episode taler vi med seniorforsker og på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Søren Ziebe. Søren har i mange år arbejdet med fertilitet og reproduktiv sundhed og er en central stemme i både forskning og klinisk praksis på området. Han har gennem årene været en markant fortaler for bedre forhold og oplysning omkring fertilitet og har med sit arbejde bidraget til at forme forståelsen af, hvordan vi kan forebygge problemer og sikre bedre muligheder for kommende forældre. Søren lægger vægt på, at tidlig og målrettet viden kan forebygge reproduktive sygdomme og hjælpe folk til at træffe bedre beslutninger om familieliv. Samtidig arbejder han for at skabe et mere åbent og inkluderende sprog, hvor det ikke er svært at tale om fertilitet og det at få børn, og hvor tabuer brydes. Det her er en samtale, hvor vi udforsker, hvordan vi som samfund kan fremme forebyggelse gennem viden, hvordan vi kan gøre det lettere at tale om fertilitet – og hvor grænsen går mellem oplysning og pres, blandt andet med udgangspunkt i nyere initiativer fra udlandet. Vi taler også om, hvilke tiltag Søren håber at se i fremtiden for at forbedre forholdene for kommende generationer.
 

Hvordan lever man videre, når ens største frygt ikke bare sker én gang - men gentager sig? I denne episode møder vi Pernille Burgdorf, forfatter til bogen “Væk mig, når en mors værste mareridt gentager sig”.
Pernille er mor til fem drenge. Tre af dem er ikke hos hende i fysisk forstand – men de er en del af hendes hverdag, hendes identitet og det liv, hun lever i dag. I forbindelse med sine graviditeter og fødselsforløb oplever Pernille gentagne gange, at noget er galt i hendes krop - uden at føle sig mødt og set i det system, hun henvender sig til.
Senere bliver Bakteriel vaginose fremhævet som en mulig del af forklaringen på de forløb, der ender med, at Arthur, Noah og Pedro ikke er her i dag. Men denne samtale handler ikke kun om det medicinske eller det, der gik galt. Den handler om, hvad der sker, når en mors værste mareridt gentager sig - og man alligevel skal finde en måde at leve videre på.
Den handler om det, der kom efter. Om at finde tilbage til kroppen. Om at blive hørt – og selv tage ordet. Om håb, behandling og om at turde prøve igen. Og om et liv, der ikke handler om at give slip - men om at leve videre med det, man bærer med sig. Og om et liv, hvor kærlighed ikke forsvinder, selv når mennesker gør.
Det her er en samtale om sorg, styrke og det stille arbejde med at leve videre – med dem, man elsker.
 
Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Sascha.
I seks år var ønsket om et barn altoverskyggende. En længsel, der langsomt bredte sig til alle dele af livet.
Sammen med sin mand Jonas gennemgik hun et langt fertilitetsforløb med utallige forsøg, graviditeter og tab.
En kamp præget af håb, sorg og gentagne brud på det, der næsten lige var begyndt.
Sascha fortæller om at leve med en længsel, der ikke bare forsvinder - heller ikke når graviditetstesten endelig er positiv.
Om sorgen, der sætter sig i kroppen og følger med videre.
Og om hvordan det er at stå med sit barn i armene efter år i undtagelsestilstand – lykkelig, men også helt udmattet og i underskud.
Kort før, at parret skal starte op i fertilitetsbehandling mister Sascha sin egen mor.
I episoden deler hun også, hvordan det er at træde ind i sit livs sværeste kamp og det efterfølgende moderskab uden sin mor.
Det her er en samtale om længsel, tab, kærlighed og det, der bliver siddende i os – også når livet endelig giver noget tilbage.
 
Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode taler vi med Anders Juhl Rasmussen, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet, om narrativ medicin som forskningsfelt og om et aktuelt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan skriveværksteder kan støtte mennesker i fertilitetsbehandling.
Anders har arbejdet med narrativ medicin i flere år og har gennemført forskningsprojekter i forskellige sundhedsfaglige sammenhænge.
I samtalen forklarer han, hvad narrativ medicin er, og hvordan patienters fortællinger kan bidrage med viden og indsigt, som ofte mangler i det traditionelle sundhedsvæsen.
Vi dykker ned i forskningsprojektet, hvor deltagerne gennem et faciliteret skriveværksted – ledet af forfatter Tine Høeg - har arbejdet med at sætte ord på deres oplevelser. Projektet er nu evalueret og publiceret i en international videnskabelig artikel, og fortællingerne lever videre på en ny hjemmeside, der giver stemme til mennesker i fertilitetsbehandling.
Episoden handler om forskning, formidling og de menneskelige erfaringer, der opstår i krydsfeltet mellem krop, behandling og fortælling - og om, hvordan narrativ medicin kan skabe større forståelse mellem patienter og sundhedsvæsen.

Del 2: Da håbet brast – den svære beslutning, fødslen og livet uden Otto.
Episode 34 er en fortsættelse af Sarahs fortælling. Del 1 kan du høre i episode 34.  I denne anden del af samtalen med Sarah bevæger vi os ind i det øjeblik, hvor trygheden brister. Fra 2. trimesterscanningen – den scanning mange forbinder med lettelse – til chokket over beskeden om, at Ottos hjerte var alvorligt sygt.  På få øjeblikke smuldrer forestillingen om fremtiden, og dagene derefter bliver fyldt med ventetid, undersøgelser,  prognoser og umenneskeligt svære overvejelser.  Sarah fortæller om at stå i et valg, ingen forældre bør stå i. Om beslutningen, der blev  truffet i kærlighed og ansvar – og om den skyld, der kan blive tilbage, længe efter at  beslutningen er taget.
Vi taler om, hvad det gør ved et menneske at skulle gentage over for  andre, at man er “sikker” i et valg, der føles alt andet end rigtigt. Vi hører også om fødslen  af Otto og den alt for korte tid sammen med ham. Om de første døgn som forældre, hvor  kærligheden er overvældende – samtidig med at afskeden er uundgåelig.  Om det stærke forældreinstinkt, der vågner, netop som man mister sit barn.  Episoden handler også om livet efter: om at være forældre uden at have sit barn med sig i hverdagen. Om identitet, savn og den sorg, der ikke forsvinder, men ændrer form. Om at leve i en verden, der fortsætter, selvom ens egen er gået i stykker.

Del 1: Graviditetsønsket, fertilitetsbehandlingen og graviditeten med Otto. I denne første del af en todelt samtale deler Sarah historien om det lange og udmattende graviditetsønske og om den vej, der førte frem til graviditeten med hendes søn, Otto. Vi taler om årene, hvor livet stod på standby, mens drømmen om et barn fyldte alt. Om mødet med fertilitetssystemet, hvor Saras krop og BMI blev en forhindring for hjælp i det offentlige, og om hvordan fertilitetsbehandling, operation og gentagne nederlag satte sig – både fysisk, mentalt og i parforholdet. Sarah fortæller også åbent om at være “uforklarligt barnløs” og om de følelser, der ofte ikke får plads i fortællingen om barnløshed: misundelse, bitterhed, skam og en altoverskyggende oplevelse af uretfærdighed. Vi dykker ned i den dobbelt-sorg, der kan vokse frem over år i behandling: sorgen over ikke at kunne blive gravid “som andre”, over at blive hægtet af veninder og fællesskaber – og over tidens gang, alderens pres og frygten for måske aldrig at få det familieliv, man havde forestillet sig. Da Sarah endelig stod med en positiv graviditetstest med Otto, var glæden flettet sammen med frygt. Et tidligere tidligt tab og blødninger i begyndelsen af graviditeten gjorde, at håbet hele tiden blev holdt lidt på afstand. Sarah fortæller om at være gravid med bremsen trukket – og om langsomt at knytte sig til Otto, efterhånden som hun mærkede ham bevæge sig og så ham vokse ved scanningerne. Det er en ærlig fortælling om håb og sårbarhed, om at længes efter et barn i årevis om den særlige, skrøbelige glæde ved endelig at være gravid.

I denne episode dykker vi ned i mandlig infertilitet – et ofte overset emne med storbetydning for både mænd, parforhold og samfundet som helhed. Vi taler med NielsJørgensen, speciallæge i endokrinologi, androlog og PhD ved Rigshospitalet, somgennem mere end 25 år har forsket i mænds fertilitet og arbejdet med tusinder af mænd ikliniske udredninger. Hans forskning spænder bredt fra sædkvalitet og hormonbalance tilgenetiske årsager og livsstilsfaktorers betydning for fertilitet.Samtalen tager lytteren med fra de overordnede samfundsmæssige perspektiver påmandlig infertilitet til de mere konkrete kliniske og personlige aspekter. Vi diskuterer,hvordan manglende behandling og tabu påvirker mænds selvforståelse, maskulinitet ogmuligheder for at søge hjælp, og hvordan fertilitetsforløb ofte kan ende med at belastekvinden mere end manden. Niels forklarer også, hvilke faktorer der påvirker sædkvalitet oghormonbalance, hvilke symptomer mænd bør være opmærksomme på, og hvad man selvkan gøre for at optimere fertiliteten. Endelig kigger vi på, hvorfor forskning i mandligfertilitet historisk har været underprioriteret, og hvilke nye perspektiver og mulighederforskningen peger på for fremtiden.Denne episode kombinerer faglig ekspertise, samfundsperspektiv og personlige erfaringerog giver lytteren både indsigt, forståelse og konkrete råd direkte fra en af Danmarksførende eksperter i mandlig fertilitet

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Mia, som i 2023 får konstateret
livmoderhalskræft efter en rutinescreening. Spredning af kræften resulterer i, at Mia skal
igennem kemoterapi og strålebehandling, der ødelægger hendes æg og slimhinder, så
hun bliver steril og sender hende i tidlig overgangsalder.
Mia fortæller om forsøget på at bevare sin fertilitet, om mødet med et system, hvor
svarene var uklare, og om den afgørende besked: “Vi vil gerne hjælpe jer
–
men vi må
ikke.”
Mias ønske om at blive mor afhænger nu af hjælp fra både en graviditetsvært og en
ægdonor. Men i Danmark må sundhedspersonale hverken udføre inseminering eller IVF,
hvis barnet er tiltænkt en anden kvinde
-
til trods af, at altruistisk surrogasi er fuldt lovligt i
herhjemme. Det betyder, at personer som Mia ofte må søge hjælp i udlandet, selvom
mulighederne teknisk set findes herhjemme.
I dag er Mia kræftfri, men står tilbage i en ny virkelighed, hvor ønsket om et barn stadig er
der, men vejen dertil er usikker.
Vi taler også om et aktuelt borgerforslag, der forsøger at ændre lovgivningen, og om håbet
om, at færre i fremtiden skal stå i samme situation.
Lyt med i en fortælling om uretfærdighed, håb og kampen for muligheden for at blive mor.

Hvad sker der med et menneske, når ønsket om børn bliver til en årelang kamp i et
system, der ikke ser hele mennesket?
I denne episode fortæller Mette Mi om mere end fem år i fertilitetsbehandling
–
en tid
præget af gentagne afvisninger, manglende undersøgelser og oplevelsen af at blive
svigtet, både i det offentlige og på privat klinik. Først langt inde i forløbet blev en
afgørende hormonmangel opdaget, men prisen havde allerede været høj.
Mette Mi deler åbent, hvordan kampen har påvirket hende psykisk: sygemelding, tab af
relationer og den konstante følelse af at skulle holde sig selv sammen midt i frustration,
sorg og usikkerhed.
Hun fortæller også om den svære beslutning, hvor drømmen om flere børn måtte opgives,
fordi ønsket ikke længere var fælles
–
og hvordan man håndterer sorgen over det, selv når
et barn endelig kommer til verden. Selvom det har været en barsk tid, har Mette Mi og
hendes mand stået sammen.
I dagens episode hører du om ovenstå
 

I denne episode møder vi historikeren, forfatteren og samfundsdebattøren Birgitte Possing
- en erfaren forsker og fortæller, der gennem mange århar sat fokus på kvinders historie, biografier og de skjulte - og ofte oversete - stemmer i vores fælles fortid.
Hun er kvinden bag "Mod sædvane", en bog der åbner op for en del af Danmarks moderne historie, som de færreste kender: historien om Ninna Arbo og de pionerer, som på deres egen hånd - og uden samfundets accept - skabte muligheder for familier på utraditionel vis.
I samtalen med Birgitte dykker vi ned / Ninna Arbos liv og de valg, hun tog: hvorfor hun inseminerede sig selv i 1977 - som 28-arig - og siden hjaip andre kvinder til at blive mødre uden en far, på trods af at samfundet dengang så det som kontroversielt og uden for normerne.
Vi taler om de etiske, sociale og menneskelige dilemmaer i en tid, hvor fertilitetsbehandling og familiedannelse var stærkt reguleret, men hvor nogle valgte at gå deres egen vej. Hvad betød det for dem - og hvad har de sat i gang? Hvordan bliver deres historie en del af den større fortælling om retten til at skabe liv og ret til at væge familie?
Endelig reflekterer Birgitte over, hvad arbejdet med "Mod sædvane" har betydet for hende:
Hvad tænker hun i dag om infertilitet, om normer, køn og familie - og hvad kan vi som samfund lære, når vi hører historier som Ninna Arbos? Hun deler også, hvilke tanker og følelser hun tager med sig videre, og hvordan hun håber, at lytterne vil forholde sig til de valg og kampe, som ligger bag de historier, vi sjældent hører.